Aktiv Natur Velvære i Slagelse vil hjælpe seniorer med at holde hjernen frisk
 
I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Så hvordan holder man hjernen og kroppen frisk så længe som muligt? Det vil den lokale idrætsforening Aktiv Natur Velvære være med til at finde svaret på med et nyt koncept ”Hold Hjernen Frisk – Naturtræning”.
 
Fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er tre vigtige elementer, hvis man vil holde både krop og hjerne i topform, viser forskning. Tilmed er det aldrig for sent at gå i gang.
 
Lokal og skræddersyet træning
Fra d. 19. august og 12 uger frem kan seniorer træne sig til en bedre hukommelse og en stærkere krop hos Aktiv Natur Velvære. Foreningen er med i et landsdækkende projekt, der med naturen som redskab har til formål at give flere seniorer mulighed for at leve et aktivt liv i længere tid.
 
”Vi har i Aktiv Natur Velvære igennem de 11 år foreningen har eksisteret oplevet at træning i naturen er sjov, udfordrende og oplevelsesrig, hvilket også er vores idégrundlag. Hold Hjernen Frisk Naturtræning er for dig, der gerne vil give dit seniorliv et ekstra pust.
 
Plads til alle
Hold Hjernen Frisk – Naturtræning er særligt målrettet personer i alderen 55 til 75 år. Her er plads til både knirkende knæ og god kondition, fordi træningen tilpasses den enkeltes niveau.
 
Det er træning i naturen kombineret med øvelser, der stimulerer hjernen bl.a. ved at stimulere sanserne, balancen, hukommelsen og koncentrationsevnen. Det kræver ingen specielle forudsætninger at deltage, så det er både et tilbud til de, der allerede er aktive og til dem, der gerne vil i gang.
 
Forskning bag
Et Hold Hjernen Frisk Naturtræningsforløb varer 12 uger, og deltagerne gennemgår før og efter træningsforløbet en effektmåling, der bl.a. består af hukommelsestest, kognitive test samt et spørgeskema. vi starter søndag den 19. august kl. 10.30 fra fitnesspladsen ved Bildsø Koloni.
 
Det kan måske godt lyde lidt afskrækkende sådan at skulle måles. Men for mange er det en motivationsfaktor at kunne se, at man bliver bedre. På samme tid giver det projektet vigtig viden om, hvordan man kan holde krop og hjerne i god form. Det kan hjælpe andre med at få det bedre”, udtaler  Nina Bach Jørgensen fra DGI.

 
Hold Hjernen Frisk er udviklet i et samarbejde mellem DGI, Slots- og Kulturstyrelsen og Center for Sund Aldring. Læs mere på www.holdhjernenfrisk.dk.
 
For yderligere information og tilmelding kontakt:

Anna Grønkjær
Instruktør i Aktiv Natur Velvære
Tlf.: 61602062
Mail: agronkjaer@gmail.com

AKTIV NATUR VELVÆRE Bildsø Skov og Strand | 4200 Slagelse | Tlf.: 58521734 mail til fm: sven@heiner.dk - www.aktivnatur.dk