KOM OG VÆR MED! 
Idé grundlaget for oprettelse af Foreningen for
AKTIV NATUR VELVÆRE
Bildsø Skov og Strand
er baseret på tanken om, at forene og samle et bredt spekter af befolkningen i alle aldre i området, med henblik på
aktiv motion og oplevelse i naturen
En forening, hvor personer i alle aldre og med forskellig baggrunde kan samles og udøve forskellige former for aktiv udfoldelser i og omkring det naturskønne område ved Bildsø Skov og Strand. Det vil sige der skal skabes muligheder for aktiviteter og oplevelser børn og unge, voksne og ”gamle”, tykke og smalle, sygdomsramte, kronisk syge, rekonvalescenten, eliteidrætsudøveren og den ”almindelige” motionist. Da økonomien ikke skal være en hindring for deltagelse, er kontingentet sat så lavt som kr. 200,- pr år og kr. 350,- pr. par/familie med hjemmeboende børn under 18 år.
Aktiviteterne tager primært tage sigte på at foregå i sommerhalvåret fra april til oktober og dermed henvende sig til sommerhusbeboere og fastboende i området.. Men fortsætter vinteren over i reduceret udgave med dem der bare ikke kan lade være.
Fællestræning hver søndag formiddag fra kl. 9.30 og onsdage fra kl. 17.30
Hvor opvarmningen starter fra vores Fitness plads midt i skoven ved Kolonien,
Der parkeres ved parkeringspladsen ved Stendyssevej.
Der opdeles i hold, efter formåen, evne og lyst.
Der kan vælges mellem løbehold - løb med styrketræning på natur Fitness anlæg - stavgang - naturvandring for børn med en voksen, (guidet tur med indbygget oplevelser og informationer) - Kajakroning (foretages på andre dage, efter aftale).
Ca. hver anden søndag i sæsonen, afsluttes med Tai-Chi Chuan med proff. instruktør, som udføres på Fitness pladsen, eller ved strandengen, når vejret tillader. Ligeledes hver anden søndag er der instruktion og vejledning under træningen, ved en proffesionel Fitness instruktør på Natur Fitness pladsen.
|