Reviderede vedtægter iflg. generalforsamlingen den 3. maj 2017



Bildsø Skov og Strand
Aktiv Natur Velvære
 
1.      Navn og hjemsted
2.      Formål
3.      Medlemskab
4.      Indmeldelse
5.      Udmeldelse
6.      Kontingent
7.      Restance
8.      Udelukkelse og eksklusion
9.      Ordinær generalforsamling
10. Dagsorden
11. Ledelse af generalforsamlingen
12. Ekstraordinær generalforsamling
13. Bestyrelse - valg
14. Tegningsret
15. Regnskab
16. Revision
17. Vedtægtsændringer
18. Klubbens opløsning
 

Vedtægter for
Foreningen for Aktiv Natur Velvære i Bildsø Skov og Strand
1. Navn og hjemsted

1.1
Foreningens navn er: Bildsø Skov og Strand  Aktiv Natur VelværeForeningen har hjemsted i Slagelse kommune, og er stiftet den 3. maj 2007.
 
 

2. Formål

2.1
Foreningens formål er at dyrke blandet og varieret former for motion, med udgangspunkt i aktiviteter i og omkring Bildsø Skov og Strand. Med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til Aktiv Natur Velvære. Endvidere at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.



3. Medlemskab

3.1
Som aktivt medlem kan bestyrelsen optage enhver. Optagelse af passive medlemmer kan ske uanset alder. Passive medlemmer er valgbare til bestyrelses- og udvalgsarbejde.

3.2
Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag udpeges af generalforsamlingen. Udpegningen kræver samme majoritet, som er forskrevet til ændring af klubbens vedtægter - jf. 17.
 
3.3
Deltagelse i foreningens arrangementer og benyttelse af foreningens redskaber og udstyr, foregår på eget ansvar og risiko.
Medlemmer som låner foreningens kajakker, er indforstået med:
  1. Sikkerhedsreglerne til søs.  Se vores hjemmeside og følg linket: http://www.soesport.dk/Sider/forside.aspx        
  2. Efterlever ”Sikkerhedsbestemmelser for kajakaktiviteter i Aktiv Natur Velvære”).
  1. Har gennemgået et kajakkursus og bekendt med makkerredning. Se vores hjemmeside og følg linket: http://www.kajakzonen.dk/redningsteknikker.php
 
 
4. Indmeldelse

4.1
Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket til klubbens adresseansvarlige. For medlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.



5. Udmeldelse

5.1 Udmeldelse skal ske skriftligt til den adresseansvarlige med en måneds varsel til udgangen af en halvsæson pr. 30 . juni eller 31. december.   
 

6. Kontingent

6.1
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.


7. Restance

7.1
Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Er et medlem i restance udover et halvår og er der afgivet to forgæves påkrav kan medlemskabet slettes administrativt.


8. Udelukkelse og eksklusion

8.1
Et medlem kan tildeles advarsel, pålægges karantæne, helt eller delvist udelukkes fra særlige hverv eller ekskluderes, såfremt medlemmets opførsel strider mod klubbens vedtægter, forbundets love, regler og vedtagelser eller medlemmet krænker klubbens anseelse.

8.2
Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

8.3
I sager om eksklusion har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt. En generalforsamlings afgørelse af en eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens vedtægter.


9. Ordinær generalforsamling

9.1
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af maj måned.

9.2
Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance.



9.3
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Medlemmer under 14 år kan kun stemme via deres forældre eller værge.

9.4
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel med opslag i klubhuset og/eller ved indkaldelse i klubblad og/eller indkaldelse via hjemmeside med angivelse af dagsorden og indkomne forslag.

9.5
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

9.6
En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.


10. Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1.      Valg af dirigent og referent
2.      Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3.      Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
4.      Behandling af indkomne forslag.
5.      Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til orientering, samt fastsættelse af kontingent
6.      Valg af formand (formand er på valg på lige årstal)
7.      Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer   
8.      Valg af 1 - 2 suppleanter til bestyrelsen
9.      Valg af revisor (og evt. revisorsuppleant ).
10. Eventuelt


 
11. Ledelse af generalforsamlingen 

11.1
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og klubbens opløsning kvalificeret majoritet - jf. 17 og 18.

 

11.2
Valgbare til bestyrelsen er aktive og passive medlemmer, der er fyldt 18år.



12. Ekstraordinær generalforsamling

12,1
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom, med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet. 

12.2
Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.


13. Bestyrelse - Valg

13.1
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. 

13.2
Bestyrelsen kan udpege enkeltpersoner, nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

13.3
Bestyrelsen består af en formand, en økonomiansvarlig, 1 sekretær, samt 2 medlemmer, der alle vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsens øvrige medlemmer, ud over formanden, konstituerer sig selv på førstkommende møde. Formanden indtræder automatisk i bestyrelsen af Naturcenter Bildsø.


13.4
Formanden og 2 medlemmer er på valg i lige år, (og 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer er på valg på ulige år) 
13.5
Suppleanterne vælges for et år ad gangen. Indtræder de i bestyrelsen sidder de i det udtrædende medlems valgperiode ud.


14. Forretningsorden og tegningsret

14.1
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

14.2
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af dens medlemmer, heriblandt formanden, er til stede.

14.3
Bestyrelsens beslutninger nedfældes i et mødereferat, der gøres tilgængelig for medlemmerne.

14,5
Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr.: 10.000 kræves dog underskrift af formand og økonomiansvarlig i klubben.

14.6
Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal tiltrædes og underskrives af hele bestyrelsen.


15 Regnskab

15.1
Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

15.2
Bestyrelsen skal inden den 31. marts aflægge driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisoren.

15.3
Driftsregnskab og status fremlægges på den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift.


16. Revision

16.1
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år i april måned gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. 

16.2
Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskab og status forsynes med en påtegning.

16.3
Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab, bogføring og beholdninger.


17. Vedtægtsændringer

17.1
Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.


18. Klubbens opløsning

18.1
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede. 

18.2
For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

18.3
Klubbens formue skal ved opløsning tilfalde et almennyttigt formål inden for Slagelse Kommune.

 
18.4
På generalforsamlingen træffes der endeligt bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med klubbens formue, herunder eventuelt fast ejendom og løsøre.

Vedtaget på foreningens generalforsamling den 20. maj 2008
 
Formand:                                                 Kasserer   (afgik efter generalforsamling)       Sekretær
Sven Heiner                                             Lars Korsbæk                                                  Irene Rasmussen
 
 
 
 
 
AKTIV NATUR VELVÆRE Bildsø Skov og Strand | 4200 Slagelse | Tlf.: 58521734 mail til fm: sven@heiner.dk - www.aktivnatur.dk